Bliv klogere på,
hvad hvile betyder
for dig i din hverdag

Hvad fortæller naturen os om hvile?

Vores verden er i forandring. Naturen gør oprør, og vi har brug for at gå nye veje og for at skabe en bæredygtig fremtid. Hvad betyder hvile i naturens store overlevelsesmodel?

Efteråret er hviletid. Vi bliver søvnige, fordi vi ikke får så meget lys og der derfor produceres mere af søvnhormonet melatonin i hjernen og øjets nethinde.

Men også ude i naturen falder tingene til ro. Planterne spreder en masse frø på det tidspunkt ved hjælp af vind, vand, dyr og mennesker. Nogle bliver båret langt af vinden. Andre flyder med vandstrømmen, indtil de lejrer sig et sted.

Violfrøet spredes fx af myrer, fordi de har en honninglignende olie på overfladen, som myrerne godt kan lide. Andre igen har kroge, der hænger fast i dyrenes pels eller på vores bukser, til de til sidst bliver droppet et eller andet sted på jorden og venter på, det bliver forår. Nogle frø modnes i løbet af vinteren og spirer så næste forår – andre spirer om efteråret, sætter grønne blade og kommer så med blomsten om foråret.

Men også nede i jorden er der rodknolde, som har trukket næringen ud af blomstens blade, da den var afblomstret – som f.eks. hos anemonen – og nu bare venter på, at foråret skal komme, så de kan sætte blomst og glæde os endnu engang. Vi kalder det vækstdvale – den periode, hvor blomsternes frø ligger i jorden og venter på, at foråret vil bringe fugtighed, den rette mængde varme og den rette mængde lys til, at de kan spire og danne grundlag for endnu et års liv i naturen.


Hent dit ønskede materiale helt gratis.
Da det er sat op i A5-størrelse kan du med fordel vælge at udskrive som hæfte, når du printer.

Hvad betyder hvile?
Midt i din hverdag, skoledag, digitale dag. Er det smart at trække stikket og nappe en pause?